Foredrag

Sangerinde og foredragsholder om sit liv med musikken og diabetes 1.

Mit liv med diabetes 1

I 2012 forandredes Marie Carmen Koppels liv sig pludseligt, da hun efter en meget voldsom ketoacidose var tæt på at miste livet og fik konstateret diabetes 1. Hun kæmpede for livet, og gennem sit virke har hun sunget sig tilbage. 

Hun har skrevet nærværende og ærlige sange om sin sygdom og kamp på albummet ”Heal My Wounded Heart”, der udkom i 2015. Hør hende for fortælle om sit liv før og efter diagnosen type 1-diabetes.

Hør hende synge sine egne sange og sine yndlingssange. Gå ikke glip af en vedkommende og varm aften i selskab med en af Danmarks største sangerinder.

Mit liv med musikken

Sangerinden har med en sjælden kombination af et helt udansk stort talent, varme og humor tryllebundet sit publikum og udgivet musik, hvor hun i den grad viser sin spændvidde. Hun er født en i danmarks musik dynasti, Koppel familien,  hvor musikken er ført videre gennem generationer.

Hun har selv udgivet 10 albums og gennem en lang karriere fyldt musikhuse, spillesteder og kirker landet over. Hun har opbygget et stort og trofast publikum.

Hør fortællingen om et liv med musikken i centrum, om opvæksten i Danmarks store musikfamilie og en spændende karriere. Marie fortæller åbent og ærligt om sit livs glæder og sorger. Om musikken som hendes faste følgesvend der betyder så uendelig meget for hende og som altid har hjulpet hende igennem.

Foredraget krydres med egne sange og hendes absolutte yndlingssange.

Gå glad, opløftet og rørt fra hendes fortælling og hendes sange fra hjertet.

Familien Koppel i ord og toner

Foredraget med Anders, Benjamin og Marie Carmen Koppel er en musikalsk fortælling om familie, musik, samarbejde og fællesskab.

Den 1. oktober 1908 blev Herman D. Koppel født i Danmark som ældste søn af polsk-jødiske indvandrere. Dette var begyndelsen på familien Koppels “musikdynasti”, og er i dag begyndelsen til en skøn aften i selskab med tre prominente musikere fra familien Koppel.

Herman begyndte at spille klaver som femårig, og det udviklede sig til en lang musikalsk karriere og en utrolig omfattende en af slagsen. Herman D. Koppels virke omfattede roller som pianist, komponist, improvisator og som inspirationskilde for mange og ikke mindst hans egen familie.

I foredraget fortæller Anders, Benjamin og Marie Carmen Koppel levende om familien, om deres liv og samarbejde. Fortællingen bliver understøttet med musikalske indslag og sange.

Send en uforpligtende forespørgsel

Udfyld formularen og så vender vi tilbage med svar!